Baggrundsviden til facilitator

Hormoner styrer flere af Kroppens processer og er Vigtige for mennesker Udvikling

Hormoner er ”kemiske signalstoffer” i kroppen.

• Hormoner produceres af nogle af vores organer, f.eks. vores kønsorganer.
• Nogle hormoner sætter menneskets vækst i gang, og sørger for, at vi går i puberteten.

Velkendte eksempler på hormoner er østrogene, testosteron, insulin og væksthormon.

Det er hormoner der sørger for udviklingen af kønsorganer, pigens menstruationscyklus, piger og drenges kønsmodenhed og meget mere.

Typiske kønshormoner fordelt på køn:

• Mandlige: testosteron
• Kvindelige: progesteron og østrogen.

Når pigens menstruationer begynder, kan det gøre en stor forskel for hvordan hun har det med den, hvis hun ved, hvad der virkelig sker i kroppen – og hvorfor.

Menstruation starter

• Starter når pigen er kønsmoden (når kroppen er moden til at blive gravid).
• Menstruation forekommer ca. én gang i måneden.
• Starter for de fleste når pigen bliver omkring 11-14 år.

Menstruationscyklus

• Varer mellem 21-35 dage. Kan svinge meget.
• En cyklus varer fra menstruations første dag – indtil næste menstruations første dag.

Hvad er Menstruation egentlig?

Størstedelen af menstruation er udskillelse af livmoderens slimhinde - sammen med ganske lidt blod.

• Først udvikler livmoderen en slimhinde, i forventning om at modtage et befrugtet æg.
• Hvis ægget ikke bliver befrugtet, udstøder kroppen ægget, slimhinden og lidt blod – og dét er menstruation.
• Blødning varer i gennemsnit 3-5 dage med den kraftigste blødning i løbet af de første to dage.

Påvirkning op til Menstruationen

I dagene og ugerne optil menstruation kan pigen føle sig lidt oppustet, have kvalme og brysterne kan blive større.

Pigen kan også føle sig trist, irritabel og have let til gråd. Det er alt sammen normalt.

Optil menstruation, kan pigen også få lettere kramper i underlivet. Det kaldes menstruationssmerter og skyldes primært, at livmoderen trækker sig sammen for at udstøde dens slimhinde.

Ægløsning

Når pigen bliver kønsmoden, får hun ægløsning og dermed menstruation. Dette betyder at hun kan blive gravid.

Hver måned modnes og frigives et æg fra en af pigens æggestokke. Det sker ca. halvvejs i pigens menstruationscyklus.

Hvis ægget befrugtes af en sædcelle, bliver pigen gravid. Hvis ægget ikke bliver befrugtet af en sædcelle, vil menstruationen begynde 2 uger efter ægløsningen, og pigen er således ikke gravid.

Kønskrans

Også kendt som ”jomfruhinden”, selvom dette ord er misvisende.

Kønskransen er et ord for den tynde og elastiske slimhindefold, som sidder i skedens åbning, hos pigen.

Slimhindefolden er medfødt, og den bliver mere elastisk og fleksibel i puberteten. Den kan godt se lidt ”kruset” ud langs kanten, og det er helt normalt.

Ligesom alle andre dele af kroppen ser kønskransen helt forskellig ud fra person til person. Og det er helt normalt.

Kønskransen uden sprækker findes både hos både piger som har erfaring med samleje i skeden, og hos piger som ikke har den erfaring. Omvendt er det også almindeligt at finde småskader i hinden hos piger, som aldrig har haft sex.

Fordi at kønskransen er elastisk, er der ikke risiko for at den går i stykker, når man har idræt eller dyrker sport.

Den første gang:

• Det er udbredt at tro, at mødommen springer, når en pige har samleje i skeden første gang, men det gør den ikke.
• Hos mange piger gør det hverken ondt eller bløder.
• Mange tror også, at det er kønskransen, der gør ondt, hvis det gør ondt første gang, men i de fleste tilfælde gør det ondt, fordi pigen spænder op i de muskler, der omgiver skeden.

Nogle mener, at det er vigtigt, at pigen har sin mødom, når hun skal giftes

• Det kan være et rigtigt stort et pres for nogle piger, så det er vigtigt at alle ved, det slet ikke er sikkert man bløder første gang at man har samleje.
• Man kan ikke se på slimhindefolden, om en pige har haft samleje før.

Rejsning betyder at drengens penis bliver fast/stiv. Den bliver som regel tykkere og længere end i afslappet tilstand.

Det er hormoner som påvirker at manden får rejsning. Hvis drengen oplever intimt nærvær eller seksuel ophidselse, kan hormonerne sætte gang i at svulme penis op. Det gøres ved at blodtilførslen til penis bliver større, og således bliver penis hård. Rejsning øger som regel følsomheden i og omkring penis.

Der er stor forskel fra person til person, hvor meget penis ændrer størrelse og form, når drengen får rejsning. Man skal derfor forsøge at lade være med at sammenligne sig med andre, da der er stor forskel. Det er helt almindeligt at penis, for nogle kan være mere eller mindre skæv eller krum.

Inde i penis er der tre svulmelegemer.

Svulme legemerne består af væv med en masse små hulrum, der udvider sig, når de fyldes med blod, og trækker sig sammen, når blodgennemstrømningen er normal.

Igennem det mindste svulmelegeme på undersiden af penis løber urinrøret og blodforsyningen til urinvejsåbningen.

Den fysiske udvikling i puberteten skyldes, at kroppen producerer rigtig mange hormoner, særligt kønshormoner, for at kunne udvikle sig.

• Puberteten begynder for drenge omkring 13-års alderen og varer til de er cirka 20 år.
• For piger begynder puberteten omkring 12-års alderen og varer til de er cirka 18 år.

Der sker mange både fysiske og mentale forandringer for unge, når puberteten indtræder.

For piger kan puberteten give

• Vækst og ømhed af brystvæv og kønsdele.
• Ægløsningen begynder og dermed start på menstruationen.  Herfra kan pigen blive gravid, hvis hun har ubeskyttet samleje.
• Udflåd og forandringer i og omkring kønsdelene og skeden.

For drenge kan puberteten give

• Ansigts hår og hårvækst i intimzoner på kroppen.  
• Forandringer i stemmeføring, stemmeovergang.
• Udvikling af kønsorganer

For drenge vokser deres penis og pung, de udvikler ansigtshår, stemmen går i overgang og de får dybere stemmer, og kroppen begynder at danne sæd, så drengene kan få udløsning og gøre piger gravide.

Begge køn vokser i højden og ens sved begynder at lugte, man får hår under armene og i skridtet.

Hjernen udvikler sig også.

Puberteten har nogle bivirkninger, mens den står på.

• Mange får bumser, voldsomme og pludselige skift i deres følelser (glad/ked af det), ufrivillige rejsninger (drenge) og ømme bryster (både drenge og piger).
• Nogle drenge får lidt brystdannelse, men det forsvinder igen.
• Mange drenge og piger oplever også, at de kan føle stor lyst til sex.
• Disse bivirkninger skyldes især et højt niveau af kønshormon.
• Andre bivirkninger er stor træthed og eventuelle strækmærker, som skyldes den hurtige vækst, men ikke selve kønshormonerne.

Hår på Kroppen

Kønsbehåring er hår, der vokser i skridtet og rundt omkring kønsorganerne og endetarmsåbningen. Kønsbehåringens funktion er at fordampe duftstoffer og beskytte mod bakterier, sygdomme, kulde og varme.

Og hos nogle kan kønsbehåringen vokse opad i en streg mod navlen.

Det er forskelligt, hvornår og hvor hurtigt man udvikler kønsbehåring. Man udvikler også hår under armene samtidig med at kønsbehåringen bliver synlig. Samtidig begynder drenge også at udvikle skægvækst.

Nogle drenge får hurtigt skægvækst, og nogle får meget skægvækst.

Kønsbehåring er ofte lidt mørkere, kraftigere og mere krøllet end hårene på hovedet.

Der er stor forskel på, hvor meget kønsbehåring forskellige mennesker har. Nogle har meget tæt og kraftig kønsbehåring, mens andre har en let og tynd kønsbehåring.

Hår på kroppen kan vokse hele livet, og det kan ændre sig, så der vokser hår nye steder, når man bliver ældre.

Bind, tamponer og menstruationskop.

Det er smag og behag der er afgørende for hvilke produkter, man anvender når man har menstruation.

Bind

De fleste unge piger vælger at starte med at bruge hygiejnebind som menstruationsbeskyttelse.

• Bindet har en selvklæbende bagside, som klistres fast i trussen, og bindet fungerer derved som et lille bind.
• Der er som regel angivet dråbetegn på pakningen for at indikere, om bindet suger meget eller lidt.
• Et kraftigt sugende bind er lidt tykkere end bind, der suger knap så kraftigt.

Fordelene ved at bruge bind er

• At det er let at anvende, og at der ikke er noget der skal indføres i skeden ved brug.
• Bindet kan ikke ses gennem bukserne.
• Der findes et utal af forskellige bind, og man vælger det, der passer, afhængigt af, hvordan ens behov er.

Tamponer

Tamponer findes i forskellige størrelser, alt efter, hvor kraftige blødninger, man har, og de findes med og uden indføringshylster.

Til nybegyndere kan anbefales at bruge tamponer med indføringshylster, som er består af to små samlede rør lavet af pap eller plastik med en glat overflade, som indføres i skeden, og tamponen indsættes ved, at man skubber det lille rør igennem det store rør, og derved presser tamponen ud.

• Tamponen placeres så højt som muligt, da det er mest behageligt.
• Tamponens snor skal sidde udenfor skeden.
• En tampon kan ikke forsvinde oppe i skeden, da den ikke har nogen anden udvej.
• Tamponen skal skiftes ca. hver 3-4. time, og må aldrig sidde længere end 8 timer.

Menstruations kop

Menstruationskoppen er lavet af blødt, allergivenligt og medicinsk silikone, som er fri for kemikalier.

Med en menstruationskop kan pigen blive fri for bekymringer i op til 12 timer.

• Koppen er lækagefri, så den kan bruges i op til 12 timer, uden at tømme den.
• Når koppen skal indsættes, foldes den sammen, og indføres herefter i skeden.
• Når den tages ud, slippes det lille vakuum der dannes i skeden, og koppen tages ud, tømmes og rengøres.
• En kop danner ikke grobund for bakterier ligesom en tampon gør, og kan i princippet sidde i skeden i noget længere tid, hvilket også gør den velegnet til at sove med om natten.

Det er ikke alle piger der bryder sig om at føre noget op i skeden når de har menstruation. Det er helt normalt og man kan derfor vælge frit, hvilken form for beskyttelse som pigen vil anvende under menstruation.

Man kan altid komme i UngeLiv

og blive vejledt i den beskyttelsesform der passer bedst til dig.

Udflåd

Udflåd er en væske (et sekret), som udskilles ud af pigens skede. Det er kroppens måde at holde pigens underliv ren på. Udflåd er med til at skabe et sundt miljø i pigens skede.

Udflåd er forskelligt fra person til person. I løbet af en menstruationscyklus kan udflåddet ændre karakter, udseende og mængde. Derfor er der ikke rigtigt nogen definition for, hvad der er ”normalt” for kvinder generelt og man skal huske, at hvad der kan være normalt for dig, føles måske ikke normalt for en veninde – og omvendt.

Sundt udflåd er typisk klart, gulligt eller mælkehvidt, alt efter hvor langt at pigen er i hendes menstruationscyklus. Det bør ikke have en særlig stærk lugt, men nogle gange lugter det en smule syrligt.  

Hvor ofte skal du vaske dig? Er det nødvendigt, og fungerer det lige så godt bare med vand - eller skal man bruge sæbe?

Når man kommer i puberteten, udvikles kroppen og man kan få tendens til at lugte for neden eller under armene. Det er vigtigt at vaske sig hver dag over hele kroppen for at holde en god og sund hygiejne. Man kan sagtens bruge sæbe til at vaske kroppen og særligt under armene. Men det anbefales også, at man er tilbageholdende med at anvende sæbe i underlivet – både for drenge og piger.

Man skal vaske underlivet hver dag. Piger skal ikke vaske sig inde i skeden. Ens underliv sørger selv for at holde sig ren ved hjælp af udflåd.

Men man skal vaske sig en gang om dagen i skridtet.

For hyppig vask kan få den sarte hud til at blive lidt tør og dehydreret – hvis du vasker for sjældent, bliver det let for forskellige bakterier at vokse. Så det bedste er at vaske sig en gang om dagen.

Behøver man at bruge sæbe? Nej. Det bedste er faktisk at vaske sig med rent vand, uden brug af sæbe. Det kan skabe kløe, irritation og overfølsomhed at vaske sig for meget med sæbe forneden. Det bedste er derfor at vaske sig med vand udelukkende. Er der synligt skidt, kan der være en fordel i at anvende sæbe til at vaske skidtet væk.

Man skal gøre hvad der føles rigtigt for en selv. Alle er forskellige og det, der duer for dig, er naturligvis ikke det perfekte for alle andre.

Forståelse af Kroppens eget Rengøringssystem

I skeden findes en normalflora af bakterier. Denne danner mælkesyre, og sikre at bakterierne ikke okser og skaber ubalance.

Man kan skabe ubalance i bakterierne i skeden ved overdreven vask eller ved brug af sæbe og andre stoffer der irriterer normalfloraen.

Hos piger hjælper udflåd med at holde skeden ren. Hver dag udskiller piger udflåd, og det er kroppens eget rengøringssystem i underlivet.

Selvom det for nogle kan være generende at have udflåd, så er det vigtigt at vide at det er underlivets bedste ven og helt normalt!

Allergi og Irriterende Stoffer

Et normalt miljø i skeden og omkring de ydre kønsorganer sikres bedst ved at gøre så lidt som muligt og tillade, at der kommer luft til.

Mange piger bruger trusseindlæg næsten dagligt. De fleste indlæg er klorblegede for at være så hvide som muligt. Klor virker irriterende på slimhinderne og miljøet forstyrres. Det samme kan ske, hvis du er allergisk overfor kunstfibre i moderne trusser eller er allergisk over for visse typer sæbe.

Kan man Se, Lugte eller Mærke, hvis man ikke har en god Hygiejne?

Ja. Og man er sjældent den eneste der kan lugte ens dårlige hygiejne. Det er vigtigt at vaske sig en gang dagligt. Man kan udskille så meget lugt at andre også kan lugte en. Man kan opleve øget udflåd, dårligt lugt, svie, kløe og smerte, urinvejsinfektioner, irritation og svamp, hvis ikke man holder sig en god hygiejne. Derfor er det vigtigt at opretholde en sund hygiejne.

Hvad kan man gøre, for at have en God Hygiejne?

Man skal vaske sig dagligt, og kun med sæbe i skridtet ved synligt skidt. Vaske sig med sæbe under armene og på resten af kroppen – gælder både drenge og piger. Derudover skal man undgå at bruge intimspray, og prøve at begrænse brugen af tamponer og trusseindlæg. Brug bind og skift dem hyppigt.

Skift trusser/underbukser og strømper dagligt. Også dit tøj, som t-shirts bør skiftes dagligt, da sveddufte nemt sætter sig i stoffet. Man bør også rense sine ører efter behov og huske at børste sine tænder to gange om dagen.

Strækmærker er en naturlig del af det at være et menneske og at have en krop. Strækmærker kommer på grund af en overstrækning af elastiske fibre i huden. Og det er noget de fleste mennesker oplever at få igennem livet.

Strækmærker kan være enten lyse eller rødlige, blålige eller lilla. De opstår tit i områderne omkring brysterne, maven, armene, ballerne og lårene. OG det er helt normalt og ganske ufarligt.

De kan opstå på grund af en hurtig udstrækning af huden og det kan eksempelvis ske ved hurtig kropsvækst under puberteten.  Strækmærker er ofte lilla eller blå med en tendens til at lysne eller falme, som tiden går.

De vil ofte blive mindre synlige jo længere, man har haft dem, men forsvinder aldrig helt.

Der kan være mange gode grunde til at vælge at barbere sig, og der kan være lige så mange grunde til, at du vælger ikke at barbere dig. Det er noget som man helt selv kan bestemme om man har lyst til at gøre.

Det er en misforståelse at kønsbehåringen gør dig uren. Faktisk hjælper kønsbehåringen kroppen med at beskytte sig mod bakterier og andre urenheder. Det er ikke noget forkert eller ulækkert ved, at have kønsbehåring. Der er heller ikke noget forkert eller ulækkert ved at fjerne det. Man skal se ud, som man har lyst til.

Kønsbehåringen beskytter menneskets kønsorganer mod varme og kulde, beskytter mod rifter og sår, og mod sygdomsfremkaldende bakterier. Derudover leder hårene duftstoffer væk fra kønsorganerne og armhulerne. Det er derfor ganske normalt og meget praktisk at have kønshår.

Der findes mange måder at fjerne køns- og kropshår, hvis man ønsker det. Husk altid at bruge rene/nye barberblade, hvis du bruger denne metode. Der kan sidde bakterier i et slidt blad og det kan give rifter og sår, hvis bladet ikke er skarpt. Derudover er det en god ide at barbere sig MED hårene, og ikke imod den første gang. Værn om dit underliv og behandl det så kærligt so muligt.  Du må prøve dig frem til du finder en metode, der passer dig.