Baggrundsviden til facilitator

Der findes mange kønsidentiteter og måder at opleve sit køn på. Man kan være en mand eller en kvinde. Man kan også både være en mand og en kvinde – det kalder nogen at være dobbeltkønnede.

Man kan også føle sig, som hverken mand eller en kvinde – det kalder nogen at være non-binær. 

Nogen mennesker oplever deres køn som det samme køn, som deres biologiske køn. Det kalder man at være ciskønnet. Man er ciskønnet, hvis man ved fødslen blev tildelt kønnet ”kvinde”, og samtidig føler sig som en kvinde.

Hvis man føler sig som det modsatte køn end det, til fødslen tildelte køn, kaldes det at være transkønnet.

”Det er helt normalt at identificere sig som det køn, man fik tildelt ved fødslen”.
”Det er også helt normalt, hvis man ikke identificerer sig med det køn,
som man fik tildelt ved fødslen”.

Måden at Udtrykke Sig På

Kønsidentitet kan udtrykkes på mange måder. Mn kan udtrykke sig køn med det tøj man går i, med sin frisure eller med den måde man opfører sig på.

Samfundet kan have forventninger til hvordan man udtrykker sig, ud fra hvilket køn man er, eller føler sig som. Man forventer ofte at drenge bærer buser og kortklippet frisure. Imens piger bærer kjole og ofte har langt hår og bærer make-up.

I nyere tid er det blevet mere normalt at piger bærer mere maskulint tøj og drenge mere feminint. Det er kultur, normer, samfund og mode der er med til at diktere hvad der er normalen. Og det ser heldigvis ud til, at det bliver mere flydende ift. påklædning, make-up, normer for køn og generelt opfattelsen af kønsidentitet.

Kønsidentitet og Seksualitet – Er Det det Samme?

Man kan let komme til at blande kønsidentitet og seksualitet sammen.

Kønsidentitet:                  
Måden hvorpå man opfatter sit køn.

Seksualitet:
Handler om at føle sig tiltrukket af andre mennesker – både  følelsesmæssigt, kropsligt og seksuelt.

Kønsidentitet og seksualitet er således ikke det samme. Man kan sige, at kønsidentitet ender indad: hvem er jeg. Hvor seksualitet vender udad: hvem er jeg tiltrukket af (uanset køn).

Det er vigtigt at vide, at det er helt normalt, hvis man er i tvivl: hvis man ikke ved hverken det ene eller det andet. Det er også vigtigt at vide, at det er helt normalt hvis man føler sig som det køn man fik tildelt ved fødslen, og samtidig føler sig tiltrukket af det modsatte køn end en selv. 

Transition; om at Ændre Sit Kønsudtryk, så Det Passer til det Køn Man Føler Sig som.

Transition hed i gamle dage ”at skifte køn”. Det dækker under den proces der sker, når en person skifter køn.

Man kalder det ikke længere ”at skifte køn”. Det gør det ikke fordi, at mange personer det skifter juridisk køn, aldrig har følt sig som det køn de fik tildelt ved fødslen. Man føler derfor ikke at man skifter køn, men juridisk grundlag for sin kønsidentitet. I Danmark kan man skifte juridisk køn når man er fyldt 18 år, efter en længere overvejelses proces.

Man får tildelt et køn ved fødslen, ud fra de kønsorganer man er født med. For nogle giver det mening at ændre sit ydre, for at få følelsen af at det ydre passer til den kønsidentitet som man føler sig som. Det kan man gøre med hormoner og operationer.

Det skønnes at der findes op imod 70-100 forskellige køn. Her vil vi gå ind i nogle af de mest kendte køn, for at sikre forståelsen af forskellige kønsidentiteter og få at forsøge at begrebsdefinere. Hvordan man vælger at definere eller udtrykke sit køn er noget personligt, og det er kun en selv, der ved hvad der føles rigtig.

Cis- OG Transkøn

At være ciskønnet, betyder at ens kønsidentitet passer med det køn, som man fik tildelt ved fødslen. Cis betyder ”på samme side”.

At være transkønnet betyder modsat ciskønnet at føle sig som det modsatte køn, end det man fik tildelt ved fødslen. Trans betyder ”på modsatte side”.

At være trans- eller ciskønnet har ikke noget med ens seksuelle orientering at gøre. Det handler om, hvem man føler sig som og ikke hvem man tænder på.

Hvis man ved fødslen har fået tildelt det kvindelige køn, men føler sig som en mand, hedder det at være transmand.

Hvis man ved fødslen har fået tildelt det mandlige køn, men man føler sig som en kvinde, hedder at være transkvinde.

Det kan være meget belastende, hvis man ikke føler sig som det køn, som man fik tildelt ved fødslen. Når man ikke føler at ens krop og identitet passer sammen. Det er vigtigt at sætte fokus på, at det er normalt at vi er forskellige. Og det er normalt at man ikke falder lige ind i samfundets normer. Omvendt er det også normalt, hvis man faktisk føler at man falder lige ind i samfundets normer. Vi skal hylde diversiteten iblandt os, og det er noget vi alle skal bidrage til.

Interkøn

Interkøn åbner op for en bredere forståelse af de køn, som de fleste kender til, nemlig mand og kvinde. Interkønnede personer er født med tvetydigheder i deres biologiske køn. Det kan være en person der både er født med mandlige og kvindelige kønsorganer, eller som har ændringer på kønskromosomsammensætningen.

Eksempler på interkøn kan være Klinefelters syndrom, hvor vedkommende har XXY-kromosomer eller Turners syndrom, hvor personen helt eller delvist mangler et ud af to X-kromosomer.

Hvis man helt eller delvist har kønsorganer fra flere køn, kan man vælge at tackle det på forskellige måder.

Nogle er helt åbne omkring det, andre fortæller det kun til de nærmeste, eller måske kun til forældrene og lægen.

Akønnet

Akønnede personer identificerer sig ikke som det, til fødslen tildelte køn. Derudover identificerer akønnede sig heller ikke som noget andet køn. Man kan sige at de føler sig kønsløse eller kønsneutrale. Vi lever netop i et samfund, hvor man hurtigt kan komme til at sætte sig selv eller andre i en bestemt kasse. Det er derfor helt okay og helt normalt, hvis man ikke føler at man passer ind nogen steder, og på den måde definerer sig som neutral.

Non-Binær

En kønsidentitet, hvor man hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Non-binære personer kan føle sig presset af samfundet, fordi der ofte er drenge/pige omklædning og det samme med offentlige toiletter, hvor det enten er for drenge eller piger. Det kan få non-binære til at føle sig udenfor fællesskabet.

Non-binær er et godt eksempel på, at man ikke behøver at definere sig som noget bestemt, på trods af at samfundet er indrettet, så man bør vælge enten at være f.eks. mand eller kvinde.

Queer

At være queer beskriver de som ikke ser sig selv som en del af samfundets kasser ift. kønsidentiteter, seksualitet og kønsroller. Queer eller ”at queere” samfundet betyder, at man stiller sig kritisk overfor den måde man altid har set på køn, seksualitet, følelser, samliv osv. Altså at en mand og en kvinde skal danne par, få børn, hus, hund og bil.

Det en kritisk holdning til de ”sandheder” og normer, der ofte tages for givet i forhold til køn, samfund og seksualitet.

Målet med ”at queere” samfundet er at åbne for flere muligheder at være menneske på og sikre at alle er inkluderet i samfundet – uanset køn, seksualitet, etnicitet, nationalitet, social baggrund og fysisk tilstand.

Genderbending

Genderbending handler om at lege med de forventninger der er til køn i vores samfund. Det kan være at overdrive de forventninger man har til et bestemt køn f.eks. igennem tøj, make-up eller adfærd. Det kan være at blande det maskuline med det feminine – det bryder normerne i vores samfund. Et godt eksempel er Sam Smith, der i øvrigt definerer sig som non-binær. Sam Smith har kropslige maskuline træk med skægvækst, og klæder sig samtidig i store feminine kjoler. Det samme gør sig gældende for Harry Styles, der også har nogle kropslige maskuline træk og samtidig overdrivende klæder sig med hvad vi kender som kvinde. Man bestemmer selv, hvordan man vil klæde sig, og hvordan man definerer sig selv. Det er okay at man ikke føler man passer inde i samfundets normer. Det er også helt okay, hvis man føler at man passer helt perfekt ind i samfundets normer.

”At behandle andre anderledes, på en negativ måde”.

Men diskrimination handler oftest om negativ forskelsbehandling på grund af køn, seksualitet, etnicitet, hudfarve, nationalitet, tro, handicap eller alder.

Diskrimination foregår både direkte og indirekte.

Direkte diskrimination kan være at nægte en person adgang til et område på grund af personens seksualitet.

Indirekte diskrimination sker når en person behandles anderledes end andre, f.eks. på grund af personens valg af tøj, frisure eller make-up.

At have fordomme, betyder at man har en bestemt opfattelse eller holdning til en bestemt person, eller en bestemt gruppe, før man har mødt dem. Det handler tit om at generalisere negativt og om at sprede rygter. Fordomme er for det meste negative, og kan føre til at man direkte eller indirekte udsætter andre for diskrimination

Nogle personer og grupper i samfundet er mere udsatte for fordomme end andre. Mange homoseksuelle og transkønnede oplever diskrimination på baggrund af deres kønsidentitet og seksualitet. Det samme gør sig gældende for unge med funktionsnedsættelser og unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Mange mennesker med negative fordomme har sjældent mødt de mennesker som de har fordomme omkring. Det kan være meget diskriminerende, og derfor noget man bør fokusere på at stoppe med, at bidrage til, hvis man oplever eller indgår i en gruppe personer med mange fordomme.

LGBT+

LGBT er en fællesbetegnelse der bruges om personer der

1. Ikke er heteroseksuelle (seksuelt tiltrukket af det modsatte køn) OG
2. Personer der ikke identificerer sig med det køn de fik tildelt ved fødslen.

LGBT+ er en forkortelse af Lesbian (lesbisk, homoseksuel kvinde), Gay (homoseksuel mand), Bisexual (biseksuel) og Transgender (at være transkønnet).

Plusset bagved dækker over alle de andre forskellige kønsidentiteter og seksualiteter der findes.

Betegnelsen er undertiden udvidet til følgende betegnelse; LGBTQIA

• Q’et står for queer, som dækker personer, der orienterer eller identificerer sig i modsætning til heteroseksualitet og/eller ciskøn. Typisk forholder queer-personer sig kritisk til gængse forestillinger om/normer for køn og seksualitet. Q’et kan også stå for questioning og dermed omfatte personer, som er seksuelt og/eller kønsligt åbne, eksperimenterende eller uafklarede
• I’et står for interkønnet, som er en betegnelse, der dækker over personer, som er født med atypiske biologiske kønstræk (fx kønsorganer eller gener)
• A’et står for aseksuel, som henviser til personer, der ikke bliver tiltrukket seksuelt af andre eller ikke ønsker at have sex – uden at dette opfattes som et problem

Pronomener

Pronomener henviser til personer, genstande eller forhold hvor man ikke bruger et navn. Det er småord som han, hun, den, det, vores, min osv. 

At bruge de rigtige betegnelser og personlige stedord kan være vigtigt for personer der er transkønnede eller ikke identificerer sig med, sit til fødslen tildelte køn. Folk vil gerne mødes og anerkendes som den, de er.

En transkvinde vil sandsynligvis gerne tiltales ”hun” og ikke ”han. Omvendt med en transmand, der sandsynligvis gerne vil tiltales ”han” i stedet for ”hun”. Nogle foretrækker at blive tiltalt i et kønsneutralt sprog ved brug af personlige stedord som ”hen”, ”de” eller ”dem”.

Det er et godt spørgsmål, hvad der er normalt. Slår man ordet ”normalt” op, vil man hurtigt se, at det faktisk er svært præcist at definere, fordi ”det normale” kan anskues på flere forskellige måder.

I vores samfund, bliver det normale hurtigt noget der rummer et gennemsnit eller noget optimalt.

Hvis man opfatter noget som værende normalt, kan man risikere at overse at det for andre ikke er det normale. Så hvem afgør egentlig hvad der er det normale?

I samfundet har vi normer der dikterer nogle retningslinjer, forventninger og standarder for opførsel, udseende, adfærd, samvær osv. Mennesker bliver altså påvirket fra fødslen til at passe ind i samfundets normer. Det kan være svært for dem som ikke føler at de passer ind i samfunds kasser og ikke falder naturligt ind i de her normer.

Siden 1945 har vi haft det der hedder menneskerettigheder. Menneskerettigheder er rettigheder, som alle mennesker har uanset deres alder, seksuelle orientering, livssyn, nationalitet og køn. Det er universelle rettigheder der skal sikre at vi alle er født frie og lige. Vi skal alle behandles lige og med samme værdighed. Dette gælder altså også hvis man undervejs i livet skifter køn, opdager en ny seksualitet, får lyst til at prøve nogle livsbegivenheder af, som måske ikke passer ind i samfundets normer.

Vi er alle fri til at vælge, hvordan vi vil leve vores liv. Og vi bør alle acceptere, at ikke alle lever efter de samme normer, som vi selv har valgt at gøre.