Baggrundsviden til facilitator

At mærke egne eller andres grænser kan være svært. Mennesker er forskellige og vil derfor sjældent have de helt samme grænser.

Menneskets grænser kan ændre sig afhængig af tid, situation og hvem man er sammen med.

Grænser handler grundlæggende om, hvad man har lyst til og ikke lyst til. Der er både grænser i forhold til relationer, venner, familie, kroppen og i forhold til sex og meget andet.

Grænser i forhold til kroppen kan for eksempel handle om, hvor tæt man har lyst til at være på forskellige mennesker. Kropslige grænser kan også handle om, hvem der gerne må røre forskellige steder på ens krop.

Seksuelle grænser handler om, hvad man har lyst- og ikke lyst til, i forhold til sex. Det kan for eksempel dreje sig om, hvorvidt man overhovedet har lyst til at have sex med en anden person. 

Grænser kan flytte sig

Grænser i forhold til krop og sex er meget personligt. Alle mennesker har forskellige grænser. Man kan også opleve at have forskellige seksuelle grænser i forhold til forskellige mennesker.  Man kan også opleve at grænser - eller lyst eller ulyst, skifter fra øjeblik til øjeblik i en situation.

Generelle og seksuelle grænser kan også flytte sig efterhånden som man får mere erfaring. Man kan sige, at det kan være positivt og udviklende at udfordre ens seksuelle grænser. Det kan man gøre, når man føler lyst til det og er tryg ved at gøre det.

Selvom det, at udfordre sine grænser også handler om at få erfaringer, er det vigtigt at huske på, at man altid selv bestemmer om man vil have sex - og hvilke forskellige former for sex, man vil have. 

Ens egne grænser

Fordi mennesker har forskellige grænser, kan andre ikke vide, hvor dine personlige grænser går, og hvornår og hvordan de ændrer sig. Det er derfor en god idé at vise eller fortælle andre, hvor dine grænser går.

Men det kan godt være svært at vise den anden eller andre, du ikke har lyst, hvis du ikke selv er helt sikker. Eller hvis det først bliver klart for dig selv, du ikke har lyst, når du er begyndt at kysse med en anden eller have sex.

Det er en god idé at øve sig i at mærke efter hos sig selv og måske sige til sig selv, hvor ens grænser går - selv om disse også kan flytte sig i situationen. 

Og det er også vigtigt at huske på, at du altid har ret til at sige nej tak - også hvis I er begyndt at kysse med hinanden til en fest i byen eller er i gang med sex.  

Andres grænser

Det kan være svært at aflæse andres signaler og deres grænser. Derfor er et godt at mærke efter og være opmærksom på den anden eller de andre, man er sammen med.

Hvis man er i tvivl om andres lyst eller grænser, er det en rigtig god idé at spørge dem ad og tale om det. Man kan for eksempel sige 'har du lyst til, jeg gør sådan her' eller 'føles det rart', hvis du kommer i tvivl.

Hvis du oplever, at den eller dem du har mødt eller er sammen med, siger nej til noget, som du gør eller foreslår, er det vigtigt, at du altid respekterer det.

Det gælder også selv om du egentlig selv har lyst til at fortsætte.

Samtykke er, når man udtrykker, at man er enig, og dermed giver tilladelse til eller tilslutter sig noget. Samtykke kan gives med ord eller med kropssprog. Gives samtykke med kropssprog skal man være helt sikker på at personen har givet et tydeligt kropsligt samtykke og løbende være opmærksom på, om dette ændrer sig. Samtykke er et fælles ansvar og en måde at bekræfte, at man ønsker at deltage i en given situation.

Man kan altid trække sit samtykke tilbage, det er nemlig kun en selv der bestemmer over ens krop og hvad man har lyst til.

At føle sig tryg og tilpas er grundlaget for de gode relationer.

Nogle gange har man måske givet samtykke til noget, men finder ud af at man ikke har lyst alligevel. Det kunne være delingen af et billede, sex eller andet grænseoverskridende.
Det er altid okay at ændre mening undervejs, og man behøver ikke give en forklaring.

Alle har ret til at bestemme over deres egen krop og grænser. Det handler om at respektere andres ret lige så vel som andre skal respektere ens egen.

Det er let at misforstå andres signaler eller kropssprog. Derfor er det altid en god ide at man løbende er opmærksom på hinandens signaler. Dette gælder både når man har seksuelt samvær, når det gælder billeddeling og almindelig opførsel overfor andre.

Det er, for de fleste, normalt at dele billeder på de sociale medier.  Der kan være mange grunde til at dele billeder af sig selv. Det er en måde at møde nye mennesker på, man kan være nysgerrig, ønske at få selvbekræftelse og sikkert flere andre grunde.

Nogen deler billeder, hvor de selv eller andre er nøgne og måske har sex. Andre dyrker sex eller onanerer foran et webkamera (camsex), så andre kan se det på nettet imens. Men der er også nogle der bliver pressede til det af andre. Enten fordi de er udsat for gruppepres eller bliver tvunget af en, de chatter med eller er forelsket i.

Når et billede eller en video er lagt på nettet, er den offentlig. Man kan således ikke være sikker på hvem der kan se materialet. Heller ikke selvom man stoler på den person man eventuelt har delt materialet med. Materialet kan blive hacket eller stjålet, og dermed delt og brugt som afpresning.

Billeder og videoer kan også blive delt af ens nærmeste. Det kan ske hvis der opstår uenigheder eller misforståelser. Det er ikke lovligt at dele billed- og video materiale uden samtykke.

Nøgenbilleder

Der er helt skarp lovgivning i forhold til deling af nøgenbilleder og alder. Hvis man er under 15 år må man ikke dele nøgenbilleder af sig selv med andre.

Når man er imellem 15-17 år, må man gerne sende og modtage nøgenbilleder med andre der er ældre, hvis der er givet samtykke. Den du deler det med, må dog ikke dele billederne videre med andre. Det hører ind under kategorien ”børneporno” og det er ulovligt.

Når man er 18 år eller derover må man frit dele materiale af sig selv på nettet med andre der er over 18 år. Det er dog stadigvæk ikke lovligt at dele billeder af andre, uden deres samtykke, selvom de er over 18 år.

Cybersex – sex på nettet

Cybersex handler om seksuel kontakt med andre på nettet. Det kan foregå med nogen man kender i forvejen, eller med fremmede. Hvis man har cypersex med nogen man ikke kender, bør man være meget varsom, da man aldrig kan vide hvem der i virkeligheden sidder i den anden ende af skærmen.

Generelt bør man være meget forsigtigt på diverse platforme hvor man kan chatte og dele materiale med fremmede på nettet, da det kan få store konsekvenser hvis man deler med de forkerte og herefter afpresses. Derudover kan alt der deles på nettet nemt findes, hackes eller stjæles af fremmede der også kan bruge det mod dig.

Billeddeling uden samtykke betyder at der bliver delt et billede af en person, som personen ikke har givet lov til. Det er en digital krænkelse. Det kan være et helt almindeligt billede, man ikke vil have andre ser eller deler. Det bliver særligt grænseoverskridende hvis nogen har lagt et nøgenbillede af en de kender ud på internettet eller vist det til vennerne. Det kan være billeddeling af ekskærester, venner, fremmede eller nogen man har datet. Det kan også være af et billede af en fremmed som man modtager fra andre og deler videre.

Andre former for digitale krænkelser kan være situationer, hvor man føler sig krænket af en anden eller andres ytringer på nettet. Det kan være ved brug af et bestemt grimt sprog, eller nogen deler privat viden om en person.

Der kan også være situationer hvor ens identitet krænkes. Hvor en eller flere personer overtager ens profil og deler private ting, eller udgiver sig for at være ens identitet.

Billeddeling uden samtykke kan være en grov krænkelse af den, det går ud over, og er strafbart.

Man bør altid søge hjælp, hvis man mener at man er blevet udsat for en digital krænkelse. Det kan være hos sin lære, sine forældre, venners forældre, sundhedsplejersken på skolen eller hos UngeLiv. 

Er det ulovligt?

Det er ulovligt at dele nøgenbilleder af andre på nettet. Det er også ulovligt at videresende nøgenbilleder uden at de involverede har givet lov til det. Man bryder vedkommendes ret til privatliv hvis man deler eller videresender nøgenbilleder uden samtykke.

Man bør melde det til politiet, hvis man ser nøgenbilleder af sig selv eller andre, som man ved ikke har givet lov til delingen af billederne.

Hvis man er under 18 år er det ulovligt at lægge nøgenbilleder ud offentligt af sig selv og andre under 18 år. Også selvom personen under 18 år har givet lov til det.

Unge mellem 15-17 må gerne dele intime billeder med hinanden privat, det kunne være imellem kærester eller venner. Billederne må dog ikke lægges d på nettet. Man kan altid søge råd og vejledning hos det kriminalpræventive råd, kontakte sin lære, sin sundhedsplejerske eller kommer i UngeLiv og få råd og vejledning.

Man bør ikke sende eller dele materiale, hvis man ikke har fået samtykke af den eller de personer der fremgår i materialet.

Hvis man modtager private billeder, skal man slette det med det samme. Send ikke billederne videre, heller ikke selvom man ikke kender personerne på billederne. Det er ulovligt at dele videre. Man kan altid opfordre andre til at lade være med at sprede materiale eller billeder, for at hjælpe de mennesker der bliver krænket.

Alle har en række grundlæggende rettigheder, som betyder, at staten har pligt til at sikre den enkelte retten til privatliv og til at bestemme over egen krop, køn og seksualitet.

Ens egne rettigheder sikrer ens egen frihed til at leve det liv som man selv vil det. Men rettigheder er også alle andre menneskers rettigheder. Man har samtidig også et ansvar for ikke at krænke andre menneskers rettigheder.

Man har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af hudfarve, køn og seksualitet mm.

Menneskerettighederne vedrører også sundhed, seksualitet, køn, krop, sex og kærlighed og familie.

Man taler derfor om, at unge også har en række seksuelle rettigheder, herunder retten til at bestemme over deres egen krop, køn og seksualitet.

De seksuelle rettigheder bygger på FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1948 samt en række konventioner, herunder Børnekonventionen.

De 10 seksuelle rettigheder er:

• Alle unge har ret til ikke at blive diskrimineret på grund af køn og seksualitet.
• Alle unge har ret til medbestemmelse og aktiv deltagelse i samfundet.
• Alle unge har ret til at bestemme over deres egen krop.
• Alle unge har ret til privatliv.
• Alle unge har ret til at bestemme over deres køn og seksualitet.
• Alle unge har ret til at udtrykke sig om køn og seksualitet.
• Alle unge har ret til sundhedstilbud, der fremmer deres seksuelle sundhed og trivsel.
• Alle unge har ret til viden, undervisning og rådgivning om krop, seksualitet og seksuel sundhed.
• Alle unge har ret til selv at vælge, om de vil giftes, og om de vil have børn.
• Alle unge har ret til, at staten bakker op om, at unge får opfyldt deres seksuelle rettigheder.

Incest er sex imellem mennesker der er biologisk i familie med hinanden. Det er altså sex imellem forældre og deres børn, mellem biologiske søskende, mellem bedsteforældre og børnebørn eller mellem oldeforældre og oldebørn.

Incest er forbudt ifølge straffeloven. Det er altid den voksnes ansvar, når incest sker, og det er derfor også altid den voksne, der straffes. Den voksne har ansvar for at barnet beskyttes og ikke bliver krænket.

Almindelig adfærd i en familie som kram, tantekys, berøring og kærtegn er ikke incest. Samleje, intime berøringer (kønsdele erogene zoner), og andre former for seksuelt samvær som er grænseoverskridende i en familie kan defineres som incest.

Incest er et overgreb

Seksuel tvang og seksuelle overgreb, med børn i en familie, kan ødelægge ens tillid til de personer som man skal være tryg ved. Det er svært at få tryghed og omsorg hvis man mister tilliden til den forælder der overskrider ens grænser.

Det kan gøre barnet eller den unge isoleret, og at man kan føle sig hjælpeløs, ensom og forladt.

Man skal spørge efter hjælp

Hvis man ved- eller er usikker på, om man har været udsat for incest, er det vigtigt at få hjælp. Det kan være meget grænseoverskridende at tale om, men det er vigtigt at dele med nogen der kan forstå og hjælpe en.

Man kan altid spørge efter hjælp hos ens lære, ens sundhedsplejerske, hos venners forældre eller hos UngeLiv. Voksne har forpligtelse til at hjælpe, hvis man fortæller at man har været udsat for incest eller overgreb i sit hjem.

Grænser handler grundlæggende om, hvad man har lyst til og ikke lyst til. Der er både grænser i forhold til kroppen og i forhold til sex.

Grænser i forhold til kroppen kan for eksempel handle om, hvor tæt man har lyst til at være på mennesker. Kropslige grænser kan også handle om, hvem der gerne må røre forskellige steder på kroppen.

Seksuelle grænser handler om, hvad man har lyst til, og hvad man ikke har lyst til, i forhold til sex. Det kan handle om, om man overhovedet har lyst til at have sex med en anden person. Det kan også handle om, om man har lyst til den form for sex, ens partner ønsker. Det kan være oralsex, analsex eller samleje i skeden.   

Grænser kan flytte sig

Grænser i forhold til krop og sex er noget personligt. Alle mennesker har forskellige grænser, når det gælder sex. 

Ens seksuelle grænser kan flytte sig efterhånden, som man får mere erfaring. Så noget man syntes var okay på ét tidspunkt, føles ikke længere er okay – eller omvendt.

Første gang man har sex, kan også være en udfordring for ens grænser, fordi man gør noget, man aldrig har prøvet før.

Selvom det, at udfordre sine grænser også handler om at få erfaringer, er det vigtigt at huske på, man altid selv bestemmer om man vil have seksuelt samvær, og hvordan. 

Det er en god idé at vise eller fortælle andre, hvor ens grænser går, eller om man har lyst eller ikke lyst til kontakt eller sex med dem. Og det er også vigtigt at huske på, at man altid har ret til at sige nej tak.

Det kan være svært at aflæse andres signaler og deres grænser i forhold til sex. Derfor er et godt at mærke efter og være opmærksom på den anden eller de andre, man er sammen med.

Hvis man er i tvivl om andres lyst eller grænser, er det en rigtig god idé at spørge dem ad og tale om det. Man kan for eksempel sige 'har du lyst til, jeg gør sådan her' eller 'føles det rart', hvis man kommer i tvivl.

Hvis man oplever, at den eller dem man er sammen med, siger nej til noget, som man gør eller foreslår, er det vigtigt altid at respekterer det.

Alle har ret til at bestemme over deres egen krop og deres seksualitet, og det gælder uanset hvornår man siger fra.

Et seksuelt overgreb eller en voldtægt er når nogen har sex med en anden som ikke har givet sit samtykke. Voldtægt er et samleje uden samtykke.

Det behøver ikke at være et samleje for at være et seksuelt overgreb. Et seksuelt overgreb kan være når man tvinges til at se, gøre eller få gjort noget seksuelt ved sig uden sin vilje. Det kan være at blive tvunget til at se en anden person onanere eller til at se porno.

Et seksuelt overgreb kan også være hvis man har oplevet et overgreb imens man var bevidstløs eller meget fuld. Et seksuelt overgreb kan både ske imellem personer der kender hinanden, men også blandt fremmede.

Seksuelle overgreb kan opstå ved bevidst handling men det kan også opstå ved misforståelser af hinandens signaler og kropssprog. Man skal altid sikre sig at man har samtykke fra en person og sikre sig samtykket er vedvarende gældende. Bare fordi man har flirtet til en fest, behøver det ikke at betyde at begge parter har lyst til sex.

Det er kun dig, som bestemmer over din krop og din lyst, og alle har ret til at bestemme over deres krop og seksualitet.

Seksuelle overgreb er strafbare

Seksuelle overgreb er altid forbudte ifølge loven.

Loven omkring seksuelle overgreb og voldtægt er baseret på samtykke. Det vil sige, at hvis man ikke er blevet enige om at have sex, altså har givet sit samtykke, så er det en voldtægt. 

Man behøver altså ikke være udsat for tvang, vold eller trusler om vold fra en gerningsperson før det er en voldtægt eller et seksuelt overgreb.

Følelser af skyld, skam eller urenhed står tit i vejen for at søge hjælp, for de som har oplevet et overgreb. Det er vigtigt at vide at man aldrig selv er skyld i det, som man er blevet udsat for, hvis man har oplevet et seksuelt overgreb. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis man ved eller er i tvivl om, om man har været udsat for et seksuelt overgreb.

Selvom man kan oplever at det er svært at tale om, er det vigtigt at man deler det med en man har tillid til, så man kan få hjælp.

Hjælp efter et overgreb

Hvis man lige har været udsat for et overgreb, bør man ringe og melde det til politiet eller til de regionale Centre for voldtægtsofre.

Hvis der er gået lidt længere tid siden overgrebet kan man melde det og få vejledning hos offerrådgivningen.

Hvis man har været udsat for en digitalt overgreb, kan man søge råd og vejledning hos Red Barnet og hos Sletdet.dk.

Grooming beskriver en proces, hvor en krænker, opbygger en relation til et barn med henblik på at få barnet til (tilsyneladende frivilligt) at indgå i aktiviteter, der skal tilfredsstille krænkeren. Dette foregår oftest på nettet. Begrebet anvendes altså om en seksuel krænker manipulation af et barn.

Grooming er en avanceret manipulationsproces, og det kan have alvorlige konsekvenser for det barn og den familie, der er udsat. Det kan ende med afpresning af penge og dermed påvirke en hel familie. Derudover kan det også få store psykiske konsekvenser for udsatte barn, der er har været udsat for grooming.

Byttedating betyder at en ældre person giver en yngre person oplevelser, gaver eller penge, til gengæld for selskab og intimt nærvær. Ofte vil den ældre person have en forventning om at få sex i bytte for materielle goder. Og det kan blive grænseoverskridende og have store konsekvenser for den yngre persons selvfølelse og tillid til andre.

Det kan være utrolig svært for børn og unge at sætte grænser når voksne lokker med materielle goder. Grooming er et stigende fænomen, som kan give den unge store udfordringer som kan forfølge den unge i mange år ud i fremtiden.