Insta vs. Virkelighed

Sådan gør du:

Facilitator indleder til øvelsen og spørger i plenum:

Hvad er kropspositivisme/Body-positivisme (BoPo) 
(BoPo er det hashtag der bruges ved opslag om emnet på instagram)

Er eleverne helt uvidende, kan der evt. startes med 10 minutter i fællesskab eller hver for sig, til at søge viden på nettet eller sociale medier om kropspositivisme/Body positivisme eller under #BoPo. Eleverne noterer på en gul post-it-seddel deres egen definition af begrebet kropspositivisme/ Body-Positivisme. Facilitator samler sedlerne ind og ligger dem i en bunke.

Sådan gør du:

Facilitator tegner et barometer eller viser barometeret på en skærm.

Eleverne skal finde frem til hvilken af klassens definitioner de syntes passer bedst på begrebet kropspositivisme/Body-Positivisme.

Sådan gør du:

Eleverne introduceres til aktiviteten stoleleg. Men ikke stoleleg i klassisk forstand.

Alle elever skal have en stol.

Alle starter med at sidde på deres egen stol.

Læs et udsagn fra arbejdsarket højt for eleverne, mens følgende regler er gældende:

• Hvis man er uenig i udsagnet, bliver man siddende på stolen.
• Hvis man er enig, rejser man sig. Herefter tager pladsen fra en anden, der også er enig.
• Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra.
• Fortæl eleverne, at du rejser dig hver gang, når du har læst et spørgsmål, så man kan altid bytte plads med dig. 

Før øvelsen, skal eleverne vide:

• At man ikke må kommentere hinandens vurderinger
• At aktiviteten handler om at tage stilling – også selvom man er i tvivl.
• Vi behøver ikke være enige – men vi vil gerne undersøge vores forskelligheder.

Undervejs i aktiviteten faciliterer du en dialog om elevernes valg.
I dialogen stiller du spørgsmål, der lægger op til, at eleverne reflekterer over og argumenterer for svar og handlemuligheder knyttet til spørgsmål, dilemmaer og problemstillinger vedrørende krop og kropsidealer.

Udsagn til Stolelegen:

• I dag er det dejligt vejr.
• Det er vigtigt at vide, hvordan kroppen fungerer.
• Mange unge taler med deres forældre om kroppen.
• Mange unge søger viden om kroppen på nettet.
• Det er vigtigt, at unge ved, hvordan kønsorganer ser ud.
• Mange unge synes, det er pinligt at tale om kønsorganer.
• Det er vigtigt, at man er glad for sin krop.
• Mange unge er glade for deres krop.
• Kropsglæde handler om at være tilfreds med sin krop.
• Kropsglæde handler om at bevæge sin krop.
• Kropsglæde handler om at fokusere på dét, man er glad for ved sin krop. Der er forskel på mediernes idealer for drenge- og pigekroppe.
• Der er en sammenhæng mellem unges kropsglæde og deres trivsel. Mange unge ved, at kroppe i medierne ofte er retoucherede i et billedbehandlingsprogram.
• Nogle unge ønsker at få en krop som den, de møder i medierne.
• Mange billeder på de sociale medier handler om kroppen.
• Mange unges syn på egen krop bliver påvirket af urealistiske kropsidealer på sociale medier.
• Mange unge bruger filtre, når de lægger billeder på sociale medier. Mange unge bruger de sociale medier til at vise, hvornår de træner. Mange unge vil gerne have likes, når de lægger billeder på sociale medier.
• Mange unge er afhængige af likes.
• Mange unge gør noget for at bryde med urealistiske kropsidealer på sociale medier.
• Om 20 år har kropsidealerne ændret sig.
• Det er vigtigt, at unge undervises om krop og kropsidealer i skolen.
• Det er vigtigt, at unge taler med hinanden om krop og kropsidealer.

Afhængig af hvad elevernes stillingtagen viser, kan der f.eks. stilles spørgsmål som:

• Hvorfor er det vigtigt/ikke vigtigt, at unge har viden om, hvordan kønsorganer ser ud? 
• Hvorfor tror I, at mange unge synes det er pinligt/ikke pinligt at tale om kønsorganer? 
• Hvorfor er det vigtigt/ikke vigtigt, at unge er glade for deres krop? Hvad har betydning for om unge er glade for deres egen krop? Hvad kan man gøre, hvis man kender nogen, der er utilfreds med sin krop?
• Hvad tror I, at tilfredshed/utilfredshed med egen krop betyder for unges trivsel? 
• Hvad er det, der gør, at nogle unge ønsker sig en krop, som den man møder i medier og reklamer, når de godt ved, at kroppene er retoucherede i billedbehandlingsprogrammer? 

Klassen ender ud med en fælles forståelse og drøftelse af hvad kropspositivismen er.

Facilitator kan opsamle ud fra følgende;

Sådan gør du:

Facilitator har inden undervisning printet bilag 1 ud i A3.

Eleverne inddeles i evt. drenge- og pigegrupper med 3 elever i hver. Alle gruppe får herefter udleveret bilag 1, ”Insta vs. Reality”.

Grupperne skal drøfte forskellige versioner af kroppe, ud fra tendenserne på sociale medier, og den krop som man ser i spejlet.

Derefter tegner grupperne to forskellige kroppe på bilaget; ”Instagram”- kroppen på den ene side og ”reality”- kroppen på den anden. Tegningerne skal udtrykke gruppernes syn på disse.

Hvis der bliver behov, kan facilitator hjælpe grupperne i gang med følgende eksempler:

• Kraftige eller tynde ben
• Flad eller stor numse
• Bred hofte
• Runde former
• Mormorarme
• Brede skuldre
• Mere eller mindre fedt
• Forskellige hud- og hårfarver
• Appelsinhud
• Modermærker
• Kropsbehåring
• Tydelige muskler
• Strækmærker
• Flad eller buttede mave
• Mærkeret kindben
• Tynde eller tykke læber
• Bryster i forskellige størrelser og former

Fremlæggelser:

Eleverne skal fremlægge deres tegninger Insta vs. reality og forklare hvad gruppen har drøftet.

Facilitator kan benytte følgende spørgsmål, til at skabe dybere refleksion under gruppernes fremlæggelser:

• Er der forskel på kroppe på sociale medier og de kroppe vi ser i spejlet? Hvad er forskellen? Hvorfor er der forskel?
• Er der forskel på hvordan drenge og piger skal se ud?
• Er der forventninger eller pres omkring kropsidealer?
• Er der mest pres på piger eller drenge? Hvorfor?
• Hvilken betydning har kroppens udseende i jeres alder?
• Hvilke indflydelser har sociale medier på jeres valg af fx frisure, tøj, negle eller andet udseendemæssigt? Hvorfor?
• Hvornår og hvordan bliver unges opfattelser af kroppen påvirket?

Afrunding:

Facilitator kan opsamle øvelsen ved at forklarer følgende;

Undersøgelser viser, at mange unge er utilfredse med deres kropsudseende, eller dele af deres krop. Især de sociale medier kan være en stor medspiller i denne opfattelse.

Glansbilledet af kroppen bliver et urealistisk mål, som skal opnås.

Det kan være svært at skelne mellem de tusindvis af opslag, om hvilke billeder der er redigeret og sat filter på, inden de offentliggøres på de sociale medier.  Det virkelige billede af menneskes mangfoldige krop går derfor tabt.

Facilitator pointerer, at det er vigtigt og modigt at turde være sig selv, og se ud som man gør:

Kropsidealer er ikke noget man skal efterleve,
men noget man kan lade sig inspirere af.