Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

En abort, er en afbrydelse af en graviditet. Det kan ske af sig selv af naturlige årsager. Men det kan også ske hvis man bliver gravid ved et uheld, ved et overgreb eller hvis man bliver gravid med vilje- og senere fortryder. Man kan efter en grundig samtale med sin læge, få foretaget en abort gør graviditetsuge 12. Det er ens egen læge der henviser til den gynækologiske afdeling på det nærmeste sygehus, hvor man får hjælp til aborten.

Der findes to sags aborter. En spontan abort og en provokeret abort.

En provokeret abort betyder at man selv vælger at få en abort, og at man får aborten med medicin eller ved et kirurgisk indgreb.

En spontan abort betyder at graviditeten går til grunde af sig selv.

Der kan være mange svære tanker, følelser og overvejelser forbundet med at træffe valget om at få foretaget en abort.

Det anbefales altid at man taler med nogen om sit valg. Det er noget man kan tale om i UngeLiv. Her er ingen tabuer og vi er vant til at tale med unge om emnet. Man kan også tale med sin egen læge om det, måske sine forældre eller en anden tryghedsperson som man er tryg ved at tale med.

Det er pigen der bestemmer om hun ønsker en abort. Det er altid vigtigt at få talt en abort godt igennem, hvis man får foretaget en abort. Det kan være følelsesmæssigt svært efterfølgende og en stor belastning for både krop og sind, hvorfor det kan være rigtig vigtigt at tale med nogen.

Ens egen læge og ungerådgiverne i UngeLiv har tavshedspligt. Det betyder at de ikke må fortælle nogen at du har været der. Og heller ikke hvad I har talt om.