Sådan gør du:
Facilitator stiller spørgsmålene i plenum, hvorefter eleverne laver en aktiv vurdering.
Eksempelvis kan eleverne der svarer ”JA” på spørgsmålet stille sig ved vinduerne, mens eleverne der svarer ”NEJ” sidder på en tilfældig stol i klasselokalet (Ny stol til hver spørgsmål).
Myte nr. 1 - Jo større penis, jo bedre sex
Nej – skeden er elastik og tilpasser sig penisstørrelsen. Nogen kan lide store andre kan lide små.
(Reference: 100 myter om sex)
Myte 2 - Første gang du har sex er skelsættende for dit liv
For nogen. Nogle har gode minder om den første gang, mens andre måske svagt husker det, da de måske havde drukket inden første gang.
Vi husker det fordi det var en første gangs oplevelse. Som regel vil den første gang hurtig bliver overskygget af andre og mere tilfredsstillende oplevelser.
(Reference: 100 myter om sex)
Myte 3 - Porno er helt almindelige film, med helt almindelige mennesker, bare hvor der er lidt mere fokus på sex
Nej – Skuespillerne har ofte fået opererede sine kønsdele og fået lavet kunstige bryster mm. der laves ofte film tricks, så det sex der vises, er vildere og anderledes ud end i virkeligheden.
(Reference: Ung kend din krop)
Myte 4 - Alle tissekoner ser forskellige ud.
Ja – vi ser meget forskellige ud for neden.
(Reference: Ung kend din krop)
Myte 5 - Mænd tænder kun på perfekte kroppe
Nej – eller hvad der er hot og tiltrækkende er varierer ikke kun fra person til person, men også over tidsperioder.
(Reference: 100 myter om sex)
Myte 6 - Missionærstillingen er den kedeligste form for sex
Nej – I DK er missionærstillingen den fortrukne, 81 % svarer det er den de fortrækker. Og så er den orgasmevenlig.
(Reference: 100 myter om sex)
Myte 7 - Det perfekte samleje tager 30 minutter
Nej - gennemsnittet er 3-4 minutter i alderen 18 til 30 år. (Fra man stikker penis ind til orgasme) det kan diskuteres hvornår samlejet starter.
(Reference: 100 myter om sex)
Referencer:
100 myter om sex, Sara Skaarup og Per H Knudsen, FADL’S forlag
Ung kend din krop, Sarah W Jacobsen, Ditte Herskind og Gry S Senderovitz, Gyldendal