Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bilag 5 - Må jeg dele det?

Slides om lovgivning.

Billeddeling

Deling uden samtykke betyder, at eksempelvis et billede er blevet delt uden du har givet lov.

Dette kaldes en digital krænkelse.

Det kan være grænseoverskridende og ubehageligt – og det kan være ulovligt.

 

Er billeddeling en digital krænkelse?

Billed- og videodeling uden samtykke betyder, at eksempelvis et billede er blevet delt uden din tilladelse. Det kan føles meget ubehageligt.

Alle billeddelinger er ikke digitale krænkelser.

Det er en digital krænkelse, hvis det føles grænseoverskridende for den, der bliver delt. Det kan for eksempel være, hvis billedet er intimt, seksuelt eller krænker den, der er på billedet. Så er det ikke i orden, og det kan faktisk være ulovligt.

 

Lovgivning

Må man dele et billede af en pige man har modtaget, hvor pigen ikke har tøj på? Men hvis hun har givet lov?

Når et intim- eller nøgenbillede er blevet delt uden samtykke, har det enorme konsekvenser for den, det går ud over.

Har man delt et nøgenbillede af en person, der ikke har givet lov til, at billedet (eller videoen) må deles, skal man derfor skynde sig at slette alt materialet – både på ens telefon/computer, men også der, hvor materialet er blevet delt.

Det er ulovligt at dele intim- eller nøgenbilleder af personer, der er under 18 år – ligegyldigt om personen på materialet har givet lov eller ej.

Derfor er der også en chance for, at man kan blive anmeldt til de sociale medier eller til politiet.

 

Må man sende et ” dickpic” eller et andet seksuel besked til en anden uden opfordring? Fx en pige man er vild med?

I Straffelovens §232 står der, at det er ulovligt at krænke andres blufærdighed.

Det betyder, at du eksempelvis ikke må dele billeder eller videoer af andre i seksuelle situationer uden deres klare og frivillige samtykke (at de giver lov). 

Det involverer også, at du eksempelvis ikke må sende seksuelle billeder (eksempelvis dick pics) til nogen uden de fortæller dig, at de gerne vil modtage det.

 

Hvis man er kærester og er over 15 år, må man så dele seksuelle billeder af hinanden med hinanden?

Som udgangspunkt må man gerne dele nøgenbilleder af sig selv, hvis man er over 15 år og er kærester med (eller har en kærlighedsrelation til) den, der modtager billedet.   

Hvis du er over 18 år, må du gerne tage og dele intim- eller nøgenbilleder af dig selv.

Hvis du er i tvivl om modtageren ønsker billedet, skal du spørge.

Det er nemlig ikke lovligt at sende fx ‘dickpics’ eller nøgenbilleder af dig selv, hvis modtageren finder det krænkende.

 

Hvad sker der, hvis man deler et nøgenbillede af en anden, uden man har fået lov?   

Når et intim- eller nøgenbillede er blevet delt uden samtykke, har det enorme konsekvenser for den, det går ud over.

Har man delt et nøgenbillede af en person, der ikke har givet lov til, at billedet (eller videoen) må deles, skal man derfor skynde sig at slette al materialet – både på ens telefon/computer, men også der, hvor materialet er blevet delt.   

Det er ulovligt at dele intim- eller nøgenbilleder af personer, der er under 18 år – ligegyldigt om personen på materialet har givet lov eller ej. Derfor er der også en chance for, at man kan blive anmeldt til de sociale medier eller til politiet.

For mere information kan du læse om lovgivning og rettigheder ved digitale krænkelser hos redbarnet.dk