Baggrundsviden til facilitator

Forelskelse er den følelse, man har, når man oplever, at en anden person har en særlig betydning for en. Forelskelse er en fase, hvor man har et ekstrahøjt niveau af nogen særlige hormoner i kroppen. Disse hormoner kaldes også 'lykkehormoner'. De gør det blandt andet nemmere at knytte bånd til den, man er forelsket i. Her kan du læse lidt mere om de fire lykkehormoner, der udløser en særlig følelse (sommerfugle i maven) når vi føler os forelskede.

Dopamin

- De handlinger der udløser dopamin, vil vi gerne gentage, da dopamin giver en følelse af lykke. Det kan være handlinger som kys, sex, sport, kærtegn mm.

Endorfiner

- Kan give en følelse af lykke, og udskilles ved forelskelse, grin, leg, sport mm. Giver lykke, velvære og energi.
Oxytocin (kærlighedshormon)

- Udskilles ved kys, kram, berøring, sex, seksuel øjenkontakt, flirt mm. Giver følelsen af ”at høre til”, lykke, velvære, at være elsket og forelsket.

Serotonin

- Regulerer appetit, søvn, hukommelse og situationsfornemmelse. Hjælper med at føle velvære og lykke.

Som tiden går, falder niveauet af hormoner og efter mellem 2-12 måneder er hormonerne nede på deres almindelige niveau igen. Derfor kan man godt stadig føle sig forelsket selvom ens hormonniveau er blevet normalt igen.

Forelskelse skelnes ofte fra kærlighed, som er en mere dyb og langvarig følelse, man kan have for en anden person, eksempelvis ens kæreste, forældre, søskende eller en ven.

Det kan være meget forskelligt, hvem man bliver forelsket i, og hvordan man oplever forelskelsen. Man kan både blive forelsket i en person af sit eget køn og i en person af et andet køn.

Nogle bliver helt opslugt af følelsen og kan ikke tænke på andet, og for andre fylder følelsen mindre. Nogle siger at det føles som ”sommerfugle i maven”, når man tænker på eller ser personen.

Hvis éns forelskelse ikke bliver gengældt, kan det være utrolig hårdt, og man kan føle sig meget ulykkelig og ked af det. Det kan det måske hjælpe at vide at lykkehormonerne falder på et tidspunkt og forelskelsen går lidt væk igen.

Man kan opleve mange forskellige følelser hele tiden og ens følelser kan hurtigt ændre sig. Der nogle grundlæggende følelser, som alle har fra tid til anden. De kaldes grundfølelser.

Glæde, tristhed/sorg, afsky, angst/frygt og vrede, overraskelse, kærlighed, veltilpashed, savn, spænding, stolthed, skuffelse, håbløshed, at være ligeglad, kedsomhed, skam, tryghed, forvirring, skyld mm.

Følelser er noget, man mærker i kroppen. Og man kan få følelser for en anden person, når personen har en helt særlig betydning for en. Det kan hænge sammen med forelskelse og seksuel lyst at have følelser for en anden person. Når man kan mærke og kende forskel på følelser, er det lettere at forstå dem.

Det bliver nemmere at fortælle andre, hvordan man har det, og man kan hurtigere forstå andres følelser. Det gør det også nemmere at vide, hvordan man bedst muligt hjælper, eller er omkring andre. Der er ingen rigtige og forkerte følelser, selvom følelser både kan opleves som behagelige og ubehagelige. Alle følelser har som regel et budskab og en mening.

Der er forskellen på ”lyst” og ”seksuel lyst”.

Lyst er en følelse, af at have et trang til noget bestemt.
Det kan også være sex. Seksuel lyst, er lysten til sex og seksuel berøring.

Når drenge og piger kommer i puberteten, bliver de kønsmodne. Den hormonelle udvikling bidrager til nysgerrigheden omkring seksuelle lyster, følelser, sex og berøring. I puberteten sker det også, at ens seksuelle lyst får en retning. Eksempelvis at man begynder at tænde på et bestemt køn, kropstype eller personlighed.

Det er helt almindeligt at opleve seksuel lyst. Der findes mennesker uden seksuel lyst - som ikke føler trang til sex eller behov for det. Det kaldes aseksualitet og det er også helt normalt.

Følelsen af seksuel lyst opleves forskelligt fra person til person, ligesom det også er forskelligt hvor meget lyst, man har, og hvad man har lyst til – og hvornår.
Der er lige så mange forskellige seksuelle lyster, som der er mennesker.

Tegn på seksuel lyst

Der er forskellige kropslige tegn på, om man har seksuel lyst. For piger kan det være, når kønslæberne og klitoris svulmer op og bliver mere følsomme. Pigen kan også blive våd i skeden.

For drenge kan de kropslige tegn være hvis man får rejsning af penis og der kommer lidt præsperm ud af urinrøret. Fælles for begge køn, kan brystvorterne blive hårde/stive.
Drenge og piger kan godt opleve de her tegn, uden at have seksuel lyst.

Det er helt normalt at man ikke altid har seksuel lyst. Der er nogle der aldrig har seksuel lyst. Man kan godt blive påvirket af sygdom, travlhed og humør. Derudover om man har det godt med sig selv, eller om man er usikker, både på sig selv og sin partner. Det er helt normalt. Det er sundt at sætte sine forventninger ned både til sig selv og sin partner. Hvis man sætter sine forventninger ned, kan det gøre at man er mere afslappet og på den måde kan føle sine lyster mere end sine forventninger.